SOCIALE TILTAG

På Bondegaarden har vi ofte unge i praktik. Vi bliver både kontaktet af forældre og skoler, der ansøger om praktik til børn og elever. Derudover bliver vi opsøgt af de studerende selv, der ønsker en adgangsgivende merit.

Bondegaarden hjælper gerne potentielle veterinær medicin- / dyrlægestuderende med behov for eksempelvis for at kunne blive optaget på Københavns Universitet (KU) via kvote 2.

Praktik for fagligt udfordrede unge

bondegaarden_praktik_sommerLærere fra ungeuddannelsen kontakter os, for at skaffe praktikpladser til elever der har det svært fagligt. De unge får prøvet kræfter med håndværk, lærer at arbejde i naturen og bruger deres hænder på en anden måde, end de er vant til. Vi oplever, at de bliver mere afklarede omkring deres interesser og valg af uddannelse, når de får afveksling fra bøgerne og klasseværelset.

Meritgivende praktik

Vi har ofte landbrugselever fra landbrugsskolen i praktik. En praktik på Bondegaarden kan hjælpe dem videre i deres uddannelsesforløb. Nogle praktikanter kan få merit og på den måde få adgang til videreuddannelser som f.eks. dyrlæge. Derudover lærer de om landbrug, kvægdrift og naturpleje, og det giver dem gode kompetencer i deres videre uddannelse.

Arbejdsopgaver

bondegaarden_praktik2_sommerDe unge, der er i praktik hos os, laver alt mellem himmel og jord. De skal blandt andet passe kvæg, dyrke marker og høste korn. Vi har også plantager, som de unge planter, passer og fælder. Vi kan garantere, at man kommer hjem med friske, røde kinder og jord under neglene.

Vil du vide mere, er du altid velkommen til at kontakte Jørgen Skou Larsen på Bondegaarden.