Tækkerør
På Bondegaarden kan du købe tækkerør. Tækkerør er velegnede, når du skal lægge stråtag på dit hus. Tækkerørene er også velegnet til reparation af stormskader på stråtage. Stråtag er et miljørigtigt alternativ til tegltage, og samtidig ser det smukt og hyggeligt ud. Vi høster tækkerørene fra vores egen sø hver vinter.
Vi sælger primært små partier – så længe lager haves.
Længde og mængde
Vi sælger tækkerør i forskellige længder. De lange tækkerør er typisk 1,80 – 2,40 meter lange og er derfor ideelle til tækning af tage. De korteste er omkring 1,20 meter lange. Dem kan du bruge til at lave stråtage på fuglehuse, foderbrætter, havehuse eller legehuse.
Vi sælger rørene i bundter der i gennemsnit er 60 cm i omkreds 10 cm fra rodenden.
Pris for tækkerør
Et bundt tækkerør koster 60 kr. kontant inkl. moms.
Køb af tækkerør
Du kan købe tækkerør hele året, så længe vi har dem på lager. Typisk høster vi rørene fra 1. januar til 28. februar. Kontakt Bondegaarden og aftal nærmere omkring køb og afhentning.